Frederik Iversen

Eventyret om Himmelpind kunne udmærket starte med: “Der var engang en spillemand, som strøg sin fiol så medrivende, at ingen kunne sidde stille, alle måtte danse” – et eventyr, hvor “Himmelpind”s far, spillemand Frederik Iversen, ville få hovedrollen.

Frederik Iversen havde Trædballehus i 15 år fra 1925 og han skabte udflugtsmålet Himmelpind.

I 1929 købte den dengang lokalt vellidte og senere landskendte spillemand frederik Iversen en jordlod på Vardevej, direkte over for Trædballehus, og som han som kronen på sit livsværk gjorde til landsdelens, hvis ikke hele landets, bedste og mest kendte landevejskro frem til 1940.

Det fortælles om Frederik Iversen, at han som 8-årig ved et høstgilde underholdt i dansemusikkens pause – på redekam – og folk dansede. Hans far købte ham, dog efter megen overtalelse, en gammel brugt klarinet, som efter en mindre reparation var Frederik til megen fornøjelse – et par år. For hans øjne kiggede langt efter violinerne. Da han som 14-årig kom til at tjene på Engelsholm, blev drømmen om en violin realiseret, og han underholdt ved mangt et høstgilde hos kammerherren på Engelsholm.

Frederik Iversen var kendt som en person med et lunt vid og en direkte attitude. Men han bar på en indre smerte. Som 25-årig mistede Frederik Iversen sin spæde søn Mads, og få år efter døde hans kone i barselssengen. Frederik Iversen giftede sig aldrig igen.

Fiolen forblev Frederik Iversens instrument resten af livet. Men faderens råd om at lære et håndværk, efterkom Frederik dog. Han blev udlært skomager og praktiserede dette håndværk i en årrække. Men hans hjerte var ved musikken og dansen, som spillemand, og som sådan blev han landskendt. En aften i 1930 dansede sprælske fiolstrøg ud af højttalerne i mange danske hjem. Folk var ovenud begejstrede. Statsradiofonien transmitterede spillemandsmusik med Frederik Iversen og Jens Andersen, en kollega fra Daugård, og den stormende modtagelse, tilkendegivet ved et hav af breve og telegrammer, medførte mange direkte udsendelser fra Trædballehus i tiden efter. Mest kendt er Trædballehuspolka.

Jakob Gade
Et andet eventyr, som også i allerhøjeste grad har sit udspring i Vejle, tog ligeledes sin begyndelse i 1925. Det år skrev den vejlensisk fødte komponist Jakob Gade, sin populære og tidløst evigtfavnende “Tango jalousie” – Den dannede grundlag for Jakob Gade fonden, som via indtægterne fra melodien, har være med til at bane vejen for en mangfoldighed af spirende danske musiktalenter.

Jacob Gade blev født i Vejle i 1879 i en musikerfamilie, hvor faderen var spillemand og ofte tog sønnen med ud at spille ved baller og fester. I 1896 rejste Gade til København, hvor han levede af at spille på beværtninger, men han opnåede ikke den ønskede friplads på Musikkonservatoriet. I stedet blev han kapelmester ved en række restauranter, hoteller og teatre, indtil han i 1919 prøvede lykken i USA. Her blev han optaget i National Symphony Orchestra i New York og medvirkede også som biografmusiker, indtil han i 1921 vendte tilbage til København.

I årene 1921 til 1927 var Jacob Gade så ansat som kapelmester for et 24 mand stort orkester i biografen Paladsteatret, der var blevet indviet i 1918 som et af hovedstadens største og fineste biografer. Samtidig talte orkestret en række dygtige musikere, der senere fik fremtrædende pladser i de store orkestre, flere af dem som dirigenter, f.eks. Martellus Lundquist og Launy Grøndahl.

Der blev i disse år spillet en lang række stumfilm, som orkestret ledsagede med spændingsskabende musik, hvoraf en del var skrevet af Gade selv. Den blev bl.a. udgivet i hæfterne Kino-Musik, der udkom i fire bind i årene 1921-29. I hans produktion er dog også klaverværker samt sange og revymelodier, hvor Maggidudi nok er den mest kendte.

Tango Jalousie En af Gades mest populære kompositioner for orkester var Jalousie. Tango Tsigane, som er værkets korrekte navn. Den blev skrevet til filmen om Zorros søn, Don Q, med Douglas Fairbanks og Mary Astor og spillet første gang ved filmens københavnske premiere den 14. september 1925.
Selve jalousi-temaet er ikke centralt i filmen, men som stemningsskabende musik passede tangoen godt ind i det mellemamerikanske sceneri. Stykket blev dog skrevet langt fra København, i Tibirke Mølle, som Jacob Gade havde købt som feriebolig. De smægtende zigeuneragtige rytmer og den indledende betagende violinsolo appellerede til alle. I 1925 havde Gade etableret sit eget forlag sammen med kapelmesteren Jens Warny, og Tango Jalousie blev forlagets første udgivelse og største succes. Værket blev udgivet i en række lande, ofte i forskellige arrangementer – nogle også med tekst.
Bryllup på Himmelpind
I 1921 komponerede Jakob Gade en suite “Bryllup på Himmelpind”,
som består af 4 smukke musikstykker.