Nu kan du melde dig ind i Himmelpind Bikeparks forening for at støtte arbejdet på bikeparken.se mere her.
Himmelpind ved Vejle
Adressen er: Vardevej 200.
Digterrute
Himmelpind er starten på en ny digterrute, der er tilegnet Inger Christensen, en af Danmarks største digtere, som er født i Vejle se her:https://www.himmelpind-vejle.dk/2022/05/07/maerk-inger-christensens-poesi-i-vejle/(åbner i en ny fane)
Himmelpind er en fredet skovklædt bakke, (70 meter o.h.) som ligger meget tæt på Vejle by .
På bakken har der tidligere været et pynteligt haveanlæg, friluftsscene og zoologisk have.
På toppen af området står en stor sten, der bærer denne indskrift:
“vil du kvæge sjæl og sind,
se dig ud fra Himmelpind,
eng og skov og by og fjord,
dejlig er Guds grønne jord.”
Verset er sat op af den navnkundige spillemand Frederik Iversen.
Området tilhører en frivillig forening og får ingen fast offentlig støtte.
Nu også plads til mountainbikere
Sammen med Mikkel Rasmussen har vi nu lavet en aftale om at der må laves spor og forhindringer i en del af skoven se mere her
Vi er afhængige af støtte
Vi har været heldige igennem årene at få støtte dels fra vores trofaste støtteforening, og dels fra venlige fonde og firmaer.
Støtteforeningen optager alle interesserede medlemmer, årskontingentet er på 200 kr. og kan indbetales på konto 1551 16546224, eller giro +01< +16546224.
Da vores flotte sten på toppen var blevet ødelagt af vejr og vind trådte Vejle Kommune velvilligt til og bevilgede det flotte beløb af 500.000 kr. således at den ikoniske sten kunne blive repareret og fremtræde i fordums pragt, og desuden blev der anlagt parkeringsplads og adgangssti samt infotavler
Og så lægger vi i bestyrelsen fortsat kræfter og knofedt i opgaven.
Gå en tur på pinden
Hvis I ikke allerede har været en tur op ad stierne for at nyde naturen og den enestående udsigt, så skulle I tage fornuftigt fodtøj på, og få dagens motion ved at kravle op på toppen, og så måske lade tankerne undervejs gå tilbage til zoologisk have, eller forestil Jer, at Oswald Helmuth engang har stået på den gamle friluftsscene og spillet Jeppe på bjerget.
Eller tag en pose med og pluk brombær om efteråret, eller nyudsprungne
bøgegrene om foråret, blomster om sommeren og mos og grankogler om vinteren.
Tag madpakken med
Ved hjælp af tilskud fra skov- og Naturstyrelsen, har vi fået lavet e meget flot spise- og opholdsplads, med borde
og bænke samt to gril, så der er god mulighed for at grille medbragte pølser, brød m.v. og vi har fået et fint madpakkehus.